NATURENS SØDE HEMMELIGHED

Som en del af et semesterprojekt på Digital Konceptudvikling udviklede jeg sammen med min studiegruppe konceptet “Naturens Søde Hemmelighed” for Jakobsens Honning. Målet var at finde en kreativ måde at motivere kunderne til at bruge honning i deres hverdag.

PROCES
Med udgangspunkt i design thinking undersøgte vi først interaktionsdesign og, hvordan man bedst kommunikerer med forskellige generationer. Den indsigt brugte vi til at udvikle en interaktiv underside til Jakobsens hjemmeside. Her fungerer en stor blomst som navigation, hvor brugerne kan klikke på “morgenmad, frokost, aftensmad og dessert” og få adgang til opskrifter, der integrerer honning på en legende og visuelt tiltalende måde.
Vi udarbejdede prototypen i Figma og testede den ved hjælp af eyetracking for at analysere, hvordan brugerne interagerede med siden, og hvilke elementer der tiltrak mest opmærksomhed. På baggrund af denne feedback optimerede vi design og interaktion, så oplevelsen blev mere intuitiv og engagerende. For at koble den digitale løsning med en fysisk oplevelse udarbejdede vi desuden et markedsføringskoncept med smagsprøvestande, hyldeskiltning og handouts med QR-koder, der ledte kunderne direkte til undersiden.

 

RESULTAT
Resultatet blev et koncept, der kombinerede digital interaktivitet og fysisk tilstedeværelse i supermarkeder. Eyetracking-testen viste, at de interaktive elementer effektivt fangede brugernes opmærksomhed og motiverede dem til at udforske opskrifterne. Løsningen skabte en inspirerende og lærerig oplevelse, som gjorde det sjovt og enkelt at opdage nye måder at bruge honning på i hverdagen.

KONTAKT

Hvis du har spørgsmål eller lyst til vide mere om mig og min projekter, kan jeg kontaktes på følgende oplysninger:

nicoline.kielberg@gmail.com
30 54 62 80

© Copyright nicolinekielberg.dk